ubuntu-dk Præsentation af mig og idéer til begynder hjemmeside
Hans Christian Andersen
np5b at get2net.dk
Tor Mar 2 19:43:39 GMT 2006
Jeg synes, ideen er rigtigt god. Jeg synes også, du skulle fortælle lidt
om hvordan du forestiller dig, at opgaven skal løses. Vil du gøre det
alene, eller tager du initiativ til at danne en arbejdsgruppe eller
hvordan?
Måske kan jeg bidrage lidt med mine erfaringer. Med hensyn til Ubuntu
står vi nok lige. Men herudover har jeg en livslang baggrund som it-mand
i alle fagets afskygninger. Nu er jeg pensionist og laver kun det, der
er morsomt.
Jeg kan lide at eksperimentere og er for tiden indstillet på at min
hoved-pc skal kunne køre Win-XP af hensyn til andre i husstanden. Den
skal køre Ubuntu til mine egne opgaver. Og derudover kører den
eksperimentelt DSL, som er en charmerende, lille distro, der næsten
dækker alt, hvad man har brug for, og som kan kører på ganske lidt
plads. Java RTE gav mig lidt problemer på Linux, indtil jeg fandt
løsningen på hvad det var, der havde drillet mig. Ligesådan gav DSL lidt
hovedbrud i forbindelse med Dual Boot. Også det er løst nu.
Ubuntu er nok for tiden den distro, der er bedst egnet til begyndere.
Men nogle brugere har alligevel behov for at få lidt hjælp i starten.
Jeg havde dog selv for nyligt stor glæde af at sætte en niece (hun
studerer historie) i gang med Ubuntu. Hendes PC med Win-XP var blevet så
"forurenet", at den trængte til re-installation. Jeg fortalte om Ubuntu
og gav hende en Ubuntu 5.10 og nogle få råd om back-up og partitionering
eller intet. Næste gang, jeg mødte hende var hun nærmest euforisk over
hvad hendes maskine var blevet til.
Kort sagt: Fin ide, har du brug for hjælp, så lad os høre, hvordan.
/Hans Christian
tor, 02 03 2006 kl. 19:00 +0100, skrev Niels Hansen:
> Hej ubuntu-dk'ere
>
> Jeg vil lige introducere mig selv kort og ellers beskrive det projekt
> jeg går og tænker lidt på for tiden: en dansk Ubuntu
> begynder-/introduktionsside.
>
> Jeg har brugt Ubuntu i et års tid nu (dvs. fra 4.10). Jeg er ikke den
> store tekniske haj, men har fået dækket mine behov (som studerende) via.
> Ubuntu Forums, SSLUG og hæftig google søgning.
> Min begrundelse for at bruge linux er generel nysgerrighed og lede ved
> Microsoft. Jeg har derfor forsøgt mig sporadisk med div. linux
> distributioner (herunder RedHat og Mandriva) siden 1998-99. Men det var
> først for et år siden det lykkedes mig med Ubuntu, og jeg bruger nu
> stort set ikke andet.
>
> Jeg har længe gerne ville give noget tilbage til 'Ubuntu samfundet', men
> ikke rigtig vidst hvad. Den nye grafiske installation som ser ud til at
> komme med Dapper, gav mig dog blod på tanden for at starte med at
> udbrede Ubuntu til de lidt bredere masser...
> Da jeg selv er et fjols til det tekniske (det er dog lykkedes mig at få
> det til at fungere), kunne jeg godt tænke mig at informere om Ubuntu på
> et helt almindeligt sprog og på et niveau hvor så mange som muligt kan
> være med. Derfor fik jeg lyst til at lave en hjemmeside, der udelukkende
> skulle forsøge at levere den information/oplysning. Jeg har gennem
> SSLUG's misc-liste forsøgt at finde folk der er interesserede i at
> hjælpe, men det har været småt med svar (kun en seriøs).
>
> Nu har jeg heldigvis fundet jer - ubuntu-dk. I arkivet har jeg set at i
> allerede har en snak kørende om emnet, og jeg vil derfor gerne komme med
> de tanker jeg har gjort mig.
>
>
> Jeg tror det er meget vigtigt, at en side der skal henvende sig til ikke
> særligt tekniske personer er så enkel som mulig. Jeg tror derfor ikke
> det er en god idé at have en Wiki på siden (jeg har i hvert fald selv
> haft lidt svært ved at overskue hvad det går ud på).
> Siden skal desuden have et intuitivt design, så man ikke skal bruge en
> masse tid på at skabe sig et overblik. Der skal derfor heller ikke være
> mere information end højst nødvendigt.
>
> Jeg tror det er vigtigt at siden besvarer nogle helt basale spørgsmål,
> som Kristian beskriver det. De fleste hverdagsbrugere har brug for at
> kunne skrive dokumenter (en kontorpakke), høre musik, se fil og bruge
> internet og mail. Siden skal derfor fokusere på at få disse aspekter til
> at fungere.
> Siden skal desuden have en detaljeret side om hvordan installation og
> brug af Ubuntu foregår understøttet af en masse billeder (både for at
> man kan se hvad der skrives om, men også for at præsentere systemet).
> Helt basale ting som hvor hvad ligger (gnome-menuer, filer, osv.) skal
> fremgå helt tydeligt og gerne grafisk.
>
> Jeg har lavet nedenstående liste over hvad jeg kunne forestille mig
> siden kunne indeholde og en opbygning.
>
> Jeg vil understrege, at jeg mener det skal være sin egen side - ikke en
> del af et community (a la en wiki, el.), for at gøre det så overskueligt
> som muligt og ikke komme med unødig, forvirrende information.
>
> Håber det giver mening og at jeg kan være med til at realisere en super
> hjemmeside...
>
> Forsiden:
> - En kort præsentation af Ubuntu (det er et styresystem, humanity to
> others, community, gratis, lovligt, osv.)
> - En kort oversigt over hovedprogrammer (OpenOffice.org, Firefox,
> Evolution, Totem, Rhythmbox, Gaim)
> - Intro guide til computer begyndere
> - Intro guide til let øvede/øvede computerbrugere
> - Ubuntu vs. Windows (Gennemgang af fordele/ulemper, forskelle/ligheder
> og evt. lidt historie)
>
> Anskaffelse:
> - Download
> - Ship-it
> - Køb (linux-pusher.dk)
>
> Installation:
> - Brug af Live-CD
> - Gennemgang af en standart installation punkt for punkt (links til
> sider med uddybende informationer om alternativer)
> - (Tjek af systemet)
> - Efterfølgende installation af de vigtigste komponenter
> (DVD-afspilning, video/lyd codex, video/lyd/flash/java til Firefox,
> Automatix, 3D)
> - Interessante programmer (BeepMediaPlayer, Forzen Bubbles, firewall,
> Adobe Reader, Thunderbird, musik og vido, GnomeBaker, Grip, osv.)
>
> Brug af Ubuntu:
> - Forskelle ligheder i forhold til Windows
> - Desktoppen (menuer, start/luk af programmer
> - Daglig brug (brugere, filsystem, installation af programmer,
> kommandopromten, GNOME, baggrund)
> - Avanceret dagligt brug (hardware, temaer mm.)
> - De mest almindelige programmer (se ’hovedprogrammer’ på forsiden)
> (evt. Kubuntu)
>
More information about the ubuntu-dk
mailing list