ubuntu-dk Igang med Ubuntu newbie site
Niels Hansen
niels at mboks.dk
Ons Mar 8 13:18:13 GMT 2006
Hej
Som jeg tidligere har skrevet her på listen, kunne jge god tænke mig at
lave en side for personer der er interesseret i Ubuntu eller blot har
hørt om det. Jeg havde tænkt at det ville være en god idé at have en
klar når Dapper kommer ud. Det er dog lige gået op for mig, at der ikke
er meget mere end en måned til (jubiii) - hvilket betyder at der skal
rykkes nu!
Der er nogle ting jeg godt kunne tænke mig at diskutere med andre (gerne
hele listen) og så ville det være fedt, hvis der er andre der gider være
med.
(1) For det føste skal prjektet have et navn og en hjemmeside. Jeg har
selv tænkt lidt på UbuntuLove.dk eller noget i den retning. Hvad siger i?
Jeg har ikke selv råd til at betale for domænet og hosting. Er der nogen
der har idéer til hvordan det kan ordnes?
(2) Der skal laves et design til siden. Jeg har selv lidt erfaring, men
mener der skal 'proffer' til. Det ville være meget godt hvis siden kunne
komme til at ligne Ubuntu.com en del. Jeg har desuden fået at vide (på
misc.sslug.dk gruppen), at Ubuntu har et CMS system. Er der nogen der
kan bekræfte det og evt. fortælle lidt mere.
(3) Der skal noget indhold på siden. Først og fremmest en præsentation
af Ubuntu, en gennemgang af installationen og præsentation af brugen af
Ubuntu. Jeg synes det er vigtig at al information bliver understøttet af
screenshots osv. (det giver en rigtig god fornemmelse af hvad man er ved
at kaste sig ud i). Men da det skal henvende sig til Dapper-udgaven, vil
jeg høre om der er nogen der kan være behjælpelige med 'originale' 6.04
screenshots (bruger selv 5.10, og har ikke pt. mulighed for at
installere 6.04).
Hvordan laver man i øvrigt screenshots under installationsprocessen og
af boot og splash?
Jeg håber der er nogen der har nogle gode inputs og evt. vil være med.
Jeg har oprettet en side på Ubuntu-dk wiki'en, som kan bruges som
arbejdsbord for projektet (http://ubuntu-dk.org/Wiki/UbuntuNewbieSite).
Jeg håber meget der er nogen der vil være med.
Mvh, Niels
Ps. Jeg skrev tidligere i dag en mail til listen ang. køb af bærbar
computer. Jeg har siden tænkt at det nok ikke er det rigtige sted at
sende sådan en forespørgsel, så det beklager jeg. Jeg prøver på SSLUG's
lister.
More information about the ubuntu-dk
mailing list