[ubuntu-dk] Xubuntu på Toshiba 42xx

Niels Hansen nsh at dmi.dk
Tir Mar 25 13:16:25 GMT 2008


> Jeg har lige fået en gammel Toshiba bærebar computer, men den er meget
> lille, 5 GB HD, og 64 mb ram, finders der et Linux styreprogram den kan
> køre med. jeg forsøgte at loade den med Ubuntu 7,10, men det ser ud til,
> det er for stort til den. Der ligger Windows 98 på den nu.

Jeg kører to af den type Toshiba (til ungerne på 14 og 16). Mit gæt er, at du
har fat i noget fra 42xx serien - korrekt? Hvis du er heldig har den 1024x768
skærm (4270'eren har). Har også en 4230 er det vist, som er 800x600 og det er
lidt forknavet... På 4270'eren har jeg skiftet den oprindelige 500 MHz Celeron
ud med en 750 MHz Pentium III (Dont try this at home ;-) ) og det gav endnu
mere luft under vingerne - godt nok æder den batteriet, men det var alligevel
så slidt at der ikke var meget tid i det uden strømforsyning selv ikke med den
lille processor. Begge maskiner har 196 mb ram.

Og som nævnt, så er det netop ram der er dit problem - det gør i alt fald
installation af xubuntu problematisk. Putter du til gengæld en 128mb klods
ekstra i, så er det en rigtig fik lille maskine til langt det meste. Og en
harddisk på 5 GB er rigeligt. Du skal bruge low profile sd ram og skulle være
til at høste fra andre gamle bærbare eller finde hos en mindre, lokal
pc-pusher, der ofte har den slags liggende.

En muligt alternativ er at finde en der har sådan en klods i brug og så 'låne'
den til at installere. Xubuntu kan køre med 64 mb ram efterfølgende, men det
kan altså ikke anbefales hvis du er den mindste smule utålmodig eller har
tendens til let forhøjet blodtryk.

Derudover så fandt xubuntu uproblematisk AL hardware begge mine maskiner i
første hug og har kørt absolut problemfrit. Jeg har 7.10 installeret.

Mvh
Niels



Mere information om maillisten ubuntu-dk.