[ubuntu-dk] Haster: KickOff og CD-uddeling

Niels Kjøller Hansen niels.k.h at gmail.com
Tir Maj 4 12:37:51 BST 2010


Hej Ubuntu-folk

Release er nu sket, og vi mangler klarhed over et release-party. Der
er blevet snakket lidt frem og tilbage om at lave en CD-uddeling i et
storcenter ala sidste gang i forbindelse med KickOff-arrangementet.

Det er dog sådan at jeg har fået et "ok" fra Odense Tekniske Gymnasium
om at vi kan låne deres lokaler søndag d. 16. maj., dog kræver de at
vi betaler deres vagtfirma 2-4 timer for åbning/lukning (1.000-2.000
kr.). Dette synes jeg er en rimelig pris, men det kan godt være at
nogen har en anden holdning.

Et andet punkt er den korte tid. Jeg mener at kunne arrangere KickOff
til denne dato. Jeg kommer til at skulle bruge lidt hjælp (f.eks.
ville det være en stor hjælp hvis nogen var i bil på dagen) og nogle
småting (en projektor kunne være fedt, men er ikke nødvendig), men i
bund og grund, så står jeg gerne for arrangementet. Spørgsmålet er om
dagen allerede er optaget af andre ting i folks kalendre, og om det er
tid nok til 'markedsføring'.

Hvis vi skal holde CD-uddeling i forbindelse med KickOff (dvs. at vi
deler cder ud d. 15.), så skal arrangementet bankes op på under to
uger. Kan dette lade sig gøre, og er der overhovdet nogen med
interesse i at arrangere et sådant arrrangement inden for den nærmeste
fremtid? For mig at se behøver det ikke være det helt store show?

Hvis nogen gerne vil arrangere CD-uddeling, men ikke synes at 11 dage
er tid nok (hvilket er fair), skal vi så holde KickOff-arrangmentet på
et senere tidspunkt, så det passer? Det ville være udemærket for mig,
men så kan OTG ikke længere være behjælpelige med lokaler (på grund af
eksamener), og vi skal finde et andet sted.

OTG skal svares snarest (dvs. i går), og HVIS KickOff skal holdes d.
16., så skal der inviteres nu. Jeg vil derfor gerne have at folk
hurtigst muligt (I DAG!) melder sig på banen med svar til denne mail.

Jeg vil gerne vide et par ting:
1) Er vi villige til at betale 1-2K for lokalerne?
2) Kan folk møde op d. 16. i Odense?
3) Er der nogen der er villig til at rejse sig op og sige "Jeg vil
gerne stå for at arrangere cd-uddeling"?
4) Kan det lade sig gøre til d. 15.?
5) Hvis ikke, skal vi så flytte KickOff?
6) Kan nogen skaffe lokaler?

I virkeligheden er 3 og 4. kernespørgsmål. Hvis ikke nogen arrangerer
cd-uddeling eller lignende, så er KickOff-planlægningen væsentligt
mere fri. Selvfølgelig er 2 også af stor vigtighed.

Beklager sådan at haste med jer :)

mvh
Niels



Mere information om maillisten ubuntu-dk.