[ubuntu-dk] Foreningens økonomi - og 16.04 LTS udgivelsen.

Søren Bredlund Caspersen soeren.b.c at gmail.com
Lør Nov 7 16:26:00 UTC 2015


Hej alle

Til orientering har vi modtaget lidt over 20.000 kr. i donation og har
således 30.000 stående på foreningens konto.

Det ville jo være synd hvis pengene bare står og laver intet på
kontoen, så tænk gerne over hvad vi kunne gøre med de penge for "at
sprede kendskabet til og brugen af Ubuntu i Danmark, såvel som
internationalt." (som det så fint hedder i vores vedtægter.)

Konkret tænker jeg at der til foråret bliver udgivet Ubuntu 16.04 LTS,
og det ville være en oplagt mulighed for at sprede ordet om Ubuntu.
Specielt hvis vi faktisk har midler til at leje lokaler, indrykke
annoncer og lignende.

Jeg håber at høre om alle de gode ideer på næste irc møde tirsdag d.
24. november - eller på mail her på listen, eller på forumet.


Baggrund:
Der blev afholdt konference om LibreOffice i Aarhus i september i år,
og konferencen har haft et overskud(!), hvor vi har fået en andel.
(Som jeg forstår det er resten af overskuddet fra konference gået til
OpenSpaceAarhus og den nye danske LibreOffice forening, men det er jeg
ikke helt sikker på).

Mvh.
Søren



Mere information om maillisten ubuntu-dk.